Høringen om miljøvenligt design af jern og stål er lukket: hvad JRC foreslår for stålets digitale produktpas

Den første produktgruppe, der får en delegeret ESPR-retsakt, er et mellemprodukt, ikke en forbrugervare. Kommissionens offentlige høring om krav til miljøvenligt design af jern- og stålprodukter lukkede den 12. august 2026. Kommissionens side om jern og stål angiver 4. kvartal 2026 som den vejledende tidsplan for vedtagelse af den delegerede retsakt. Kommissionens høringsmeddelelse beskrev anvendelsesområdet som cirkularitet og genanvendelighed, lavemissionsstål, bæredygtighedsoplysninger og det tilknyttede digitale produktpas samt dekarbonisering på tværs af værdikæden.

For stålproducenter og importører kommer det mest konkrete billede af, hvad DPP'et vil indeholde, fra Det Fælles Forskningscenter. Dets Study on DPP content for iron and steel products under ESPR, en JRC Science for Policy Report af Aleksandra Arcipowska, Sara Blanco Pérez og Alejandro Lopez-Olmedo, blev lagt på Product Bureaus website den 23. marts 2026 sammen med den forberedende undersøgelse, undersøgelsen af problematiske stoffer, undersøgelsen af genanvendt indhold og opgaverne om livscyklusvurdering og omkostningsberegning. Et andet interessentmøde fulgte den 13. april 2026. Rapporten bærer JRC's standardforbehold om, at den ikke nødvendigvis afspejler Kommissionens holdning.

Identifikation på smelteniveau

Undersøgelsens centrale designvalg handler om granularitet. Den anbefaler smeltenummeret som den obligatoriske entydige produktidentifikator på partiniveau, fordi smelten er det tidligste punkt, hvor et produkt kan knyttes til et defineret sæt af inputmaterialer og en teknologirute, og fordi materialecertifikater efter EN 10168 allerede rapporterer på det niveau. Støbe- eller partinummeret kan tilføjes som en valgfri partiidentifikator. Produktnummeret fungerer som reference på modelniveau. Serienumre på enkeltemneniveau ville kun gælde for bestemte produkter, såsom coils, hvor kundespecifikationer allerede kræver dem.

Parathedsvurderingen bag dette er kontant om omkostningerne. At implementere ESPR-identifikatorer oven på eksisterende mærkningspraksis blev vurderet som en relativt lille indsats. At indføre systematisk sporbarhed på enkeltemneniveau, hvor værkerne arbejder på partiniveau, blev vurderet som en betydeligt større indsats, og feedback fra branchen peger på investeringer på mindst omkring EUR 100 000 pr. anlæg plus driftsomkostninger. QR-mærkning på fysiske produkter blev vurderet som en middelstor indsats. Interessenterne bakkede bredt op om identifikation på smelteniveau som proportional og så begrænset merværdi i miljømæssig sporbarhed på enkeltemneniveau på tværs af sektoren.

Miljø- og cirkularitetsdata

To erklæringer foreslås som stålpassets miljømæssige kerne:

• Genanvendt indhold: forslaget bygger på ISO 14021 og eksisterende branchepraksis og erklærer procentandelen af genanvendt indhold og fordelingen mellem præforbrugs- og postforbrugsmateriale.
• Produktets CO2-fodaftryk: metoden, der er under udvikling inden for ESPR-rammen, afstemmer opgørelsen af drivhusgasser med EU ETS- og CBAM-datarammerne og sigter mod at være fuldt interoperabel med EN 15804 og miljøvaredeklarationer.

Undersøgelsen er omhyggelig med at sige, at begge metoder udvikles i parallelle arbejdsspor, og at granulariteten af disse erklæringer afhænger af den endelige metode. Under den mere ambitiøse mulighed for sporbarhedskæde, kontrolleret blanding, kunne genanvendt indhold spores på partiniveau. Massebalancetilgange ville skubbe rapporteringen mod gennemsnit på anlægsniveau over en periode, en mellemliggende aggregering, som hverken er en model eller et parti.

Den foreslåede datastruktur

Oversigtstabellen i rapporten placerer produktidentifikation og -klassificering, producentidentifikation og oprindelse (herunder oprindelsesland og melt-and-pour på partiniveau), materialeoverholdelse og problematiske stoffer på partiniveau samt miljøerklæringerne på parti- eller modelniveau. Klassificeringsfelter såsom ESPR-kategori, stålkvalitet og betegnelse ligger på modelniveau. Identifikationsdata foreslås gjort offentligt tilgængelige. Rapporten bemærker, at der ikke findes nogen bredt anvendt ontologi for data i materialecertifikater, og kalder det en nøgleforudsætning for effektiv udveksling.

Hvad I bør gøre nu

• Kortlæg jeres nuværende felter i materialecertifikater (EN 10204 og EN 10168) til de foreslåede DPP-kategorier. De fleste identifikations- og tekniske data findes allerede der.
• Beslut nu, om jeres ETS- og CBAM-datastrømme kan levere et CO2-fodaftryk på produktniveau ned til smelteniveau, og dokumentér hullerne.
• Følg oversigten over delegerede retsakter og høringssiden. En vedtagelse i 4. kvartal 2026 ville placere den tidligste anvendelsesdato i 2028, givet ESPR's minimumsovergangsperiode på 18 måneder.

Primære kilder: Kommissionens høringsmeddelelse; Kommissionens side om jern og stål; JRC Product Bureau, dokumenter om jern og stål; Study on DPP content for iron and steel products under ESPR.